Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Danmarks første 'Love Your Hood'-Day

Torsdag d. 23. maj 2013 bliver den første 'Love Your Hood'-Day i Danmarkshistorien. Bag det ambitiøse event står fem unge drenge fra værestedet Tetriz, der ligger i lokalområdet Nøjsomheden i Helsingør.

Drengene har i samarbejde med frivillige venturepiloter og mentorvirksomheden Integro startet mikrovirksomheden ’Love Your Hood’. De seneste seks måneder har de arbejdet målrettet mod den store Love Your Hood Day, hvor der skal deles hele 1000 gratis T-shirts ud til udvalgte folkeskoleklasser i Helsingør Kommune. Det har drengene et højere mål med.

Et trygt sted at bo

Ved at bære drengenes T-shirts er man nemlig også med til at sprede det positive ’Love Your Hood’ budskab, der opsummerer de fem værdier, som mikrovirksomheden arbejder med:
1) TRYGHED – Ens lokalområde skal være et trygt sted at bo
2) RESPEKT – Man skal passe på hinanden
3) ORDEN – Alle sørger for, at der er rent og pænt
4) SAMMENHOLD – Det hjælper mod ballade og kriminalitet
5) SJOV – Vi skal alle have det sjovt

Fælles snak i klassens time

I pakkerne med T-shirts som drengene deler ud til folkeskoleklasserne, er der også en PowerPoint præsentation til klasselæren, som fortæller om mikrovirksomhedens vision. Præsentationen vil fungere som udgangspunkt for klassens time, hvor eleverne sammen med deres lærer skal blive enige om, hvordan de bedst kan leve op til værdierne og blive bedre til at passe godt på deres lokalområde – deres hood.

Rigtig god ‘Love Your Hood’-Day torsdag d. 23. maj! :-)