Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Smøkker inviterer til release på ny kollektion

For godt halvandet år siden besluttede seks drenge fra Kokkedal, at deres mikrovirksomhed skulle lave smykker til mænd. Nu er de klar med deres 2. kollektion.

Ved en tilfældig stavefejl blev smykker til “smøkker” i efteråret 2014.

Smøkker blev derefter selvfølgelig til mikrovirksomhedens navn og de seks drenge bag mikrovirksomheden, besluttede sig for at smykker med “Y” er til kvinder, og smøkker med “Ø” er til mænd.

Udover at være en god historie har ø’et i navnet også en anden betydning. “Vi har også et budskab; Ø’et står også for ”øje for øje og verden bliver blind”. Hvis én gør noget mod dig, og du vil hævne det, så ender det aldrig. Lær at vend den anden kind til, og tilgiv andre mennesker deres dumhed” skriver Smøkker på deres hjemmeside.

Invitation til release af Smøkkers nye kollektion

Smøkkers første kollektion viste sig at blive en stor succes, efter at den blev lanceret i maj 2015, og mikrovirksomheden høstede stor medieopmærksomhed i 2015.

Mikrovirksomheden har nu inviteret til release på deres 2. kollektion i Kokkedal d. 13. april på deres Facebookside. Det er der allerede 93, der har takket ja til, så det tegner sig til at blive en god start for den nye kollektion.

Video om Smøkkers begyndelse