Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

UDLØBET - Stillingsopslag Projektkoordinator

Mind Your Own Business søger engageret og erfaren projektkoordinator til at videreudvikle etniske minoritetsdrenges mikrovirksomheder.

OBS! Bemærk venligst at ansøgningsfristen er udløbet.

Mind Your Own Business (MYOB) søger en dygtig og engageret projektkoordinator, der kan være med til at udvikle vores nye overbygningsspor.

I den nye overbygning får drenge, der tidligere har gennemført et MYOB forløb, mulighed for at videreudvikle og opkvalificere deres mikrovirksomheder i samarbejde med dansk erhvervsliv og repræsentanter fra civilsamfundet.

Ligeledes får den enkelte dreng mulighed for at indgå i et personligt tilrettelagt udviklingsprogram, der opkvalificerer og styrker den enkeltes faglige og personlige kompetencer.

Vores tilgang er altid at tage udgangspunkt i drengenes præmisser og møde dem med respekt og et positivt syn. Det er derfor helt essentielt, at du er en person, der ser muligheder fremfor begrænsninger.

Det er afgørende, at du kan begå dig og samarbejde professionelt i mange forskellige sammenhænge og med alle vores forskellige interessenter.

Du trives i en travl og utraditionel hverdag. Du nyder at blive udfordret og går ikke på kompromis med kvalitet og koncept. Du er ambitiøs og arbejder struktureret og målrettet med en positiv energi og tror på, at samarbejde og respekt for andre mennesker bidrager til positiv udvikling.

Arbejdsopgaver
Dine primære opgaver vil i samarbejde med projektmedarbejderen være udvikling, planlægning og implementering af den nye overbygning, hvor der er fokus på:

  • Udvælgelse af relevante drenge og mikrovirksomheder fra tidligere forløb.
  • Skabe kontakt til virksomheder samt vedligeholdelse af eksisterende partnerskaber.
  • Rekruttering og organisering af frivillige.
  • Videreudvikle partnerskaber med kommuner, boligforeninger og andre interessenter.
  • Bidrage ved udarbejdelse af dokumentationsopgaver og evaluering.
  • Tæt samarbejde med det eksisterende MYOB-team til gennemførelse af programmet.

Dine kvalifikationer

  • Stærk i formidling og kommunikation både mundtligt og skriftligt.
  • Evne til at udvikle og styre processer fra start til slut – med respekt for deadlines.
  • Evne til at sætte mål, sikre fremdrift og holde fokus.
  • Skabe resultater i samarbejde med drengene.
  • Relevant videregående uddannelse og erhvervserfaring fra lignende arbejde (+2 år).

Der forventes en vis arbejdstidsmæssig fleksibilitet, idet der må påregnes en del aften- og weekendmøder med drengene og vores samarbejdspartnere samt en del national rejseaktivitet.

Mind Your Own Business:
Vi er en lille organisation i hastig udvikling. Vi værdsætter professionalisme og arbejdsomhed – men også et godt grin og et nærværende og trygt arbejdsmiljø. Hos MYOB er arbejdsglæden høj, og der eksisterer et godt og respektfuldt kollegialt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og pension ifølge aftale.

Tiltrædelse /arbejdstid
Ansættelsesperiode: 1. oktober 2016 – d. 30.september 2018. Arbejdstiden for projektkoordinator er 37 timer ugentligt.

Ansøgning
Din ansøgning med CV, skal være os i hænde senest mandag d. 8. august kl 12.00. Samtaler afholdes i uge 33.
Ansøgningen sendes til job@myob.dk med mærket ”PROJEKTKOORDINATOR”.

Yderligere oplysninger
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, der rækker udover de oplysninger, der står i stillingsopslaget, eller der findes på hjemmesiden, kan du kontakte Direktør Maria Kavita Nielsen på 2611 7183 – relevante henvendelser kan kun ske i uge 31.

Læs mere om Mind Your Own Business: myob.dk

Mind Your Own Business ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

Mind Your Own Business anmoder venligst om, at du i din ansøgning angiver, hvor du først så dette jobopslag.

OBS! Bemærk venligst at ansøgningsfristen er udløbet.