Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Red Livet - ny spirende mikrovirksomhed i Horsens

I Horsens står otte lokale drenge bag en ny mikrovirksomhed med et forretningskoncept, der bygger på at hjælpe udsatte mennesker i verden.

I Horsens har otte drenge på 12-15 år startet deres egen mikrovirksomhed med fokus på at hjælpe udsatte mennesker i andre dele af verden. Forretningskonceptet bygger på egen producerede læderarmbånd med budskabet om at redde liv. Drengene har nemlig besluttet, at en del af deres overskud skal gå til Læger uden Grænser.

Sammen med deres frivillige venturepiloter mødes drengene en gang om ugen for at udvikle deres virksomhed og forretningsidé. På samme måde som i andre veletablerede virksomheder har drengene organiseret sig i afdelinger indenfor HR og Økonomi, Salg og Sponsor, samt Marketing og Kommunikation. På den måde får drengene et indgående indblik i de mange aspekter, der er i at udvikle en virksomhed helt fra bunden.

Følg Red Livet på facebook

Lokale mentorvirksomheder

For at hjælpe drenge og venturepiloter godt på vej samarbejder mikrovirksomheden både med mentorvirksomheden FÆNGSLET – det tidligere statsfængsel, der i dag er blevet en oplevelsesvirksomhed, der huser lokale iværksættere og danner ramme for kulturelle events – og Middelfart Sparekasse. Sidstnævnte har blandt andet bistået drengene med at få etableret en bankkonto og nedsætte en bestyrelse til mikrovirksomheden på den stiftende generalforsamling.

Middelfart Sparekasse og Fængslet som mentorvirksomhed