Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Frivillige venturepiloter

Venturepiloterne er en afgørende faktor i Mind Your Own Business. De er frivillige kræfter fra civilsamfundet, erhvervslivet og videregående uddannelser, der er klar til at bruge en række timer hver uge i otte måneder på at skabe noget positivt og værdifuldt sammen med drengene i Mind Your Own Business.

Mål og motivation

Som venturepilot samarbejder du én gang om ugen med drengene om at udvikle og sætte mål for mikrovirksomheden og motiverer drengene til at realisere disse mål. I et team af 8-10 venturepiloter vil du arbejde sammen med drengene i mikrovirksomhedens respektive afdelinger og sparre med drengene gennem virksomhedens forskellige udviklingsfaser.

Tryghed og fokus

Som team er det venturepiloterne, der i samarbejde med den lokale samarbejdspartner skaber et trygt, sjovt og fokuseret lærings- og arbejdsmiljø omkring mikrovirksomheden. Som venturepilot vil du have fokus på at indgå i et ligeværdigt samarbejde med drengene, og på at facilitere et fællesskab og arbejdsmiljø hvor alle bidrager, og hvor der er fokus på at få drengenes faglige og sociale potentialer i spil.

Rollen som venturepilot

Rollen som venturepilot kræver, at du er engageret, fokuseret og vedholden i de otte måneder forløbet varer. Samtidig forventer Mind Your Own Business, at du som venturepilot har en anerkendende og motiverende tilgang til samarbejdet med drengene, og at du lægger vægt på at sparre med og inspirere drengene, så de kan yde deres bedste.

Som venturepilot skal du kunne afsætte ca. 3-4 timer om ugen, når forløbet er sat i gang. Som venturepilot i Mind Your Own Business bliver du klædt på til samarbejdet med drengene gennem blandt andet sociale teambuildings og faglige workshops. Derudover modtager venturepilot-teamet løbende sparring af Mind Your Own Business’ medarbejdere.

                                            Vil du gerne være frivillig venturepilot?                                            Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. 


Interviews

  • Emil – Valby

    Emil Schneider, 29 år. Kandidat i socialt entreprenørskab ved Roskilde Universitet. Emil har været venturepilot hos drengene fra Hermanos i Valby.

  • Frederikke – Aarhus

    Læser erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet. Frederikke er frivillig venturepilot i mikrovirksomheden TRAP i Aarhus.