Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

BUSINESS AWARDS 2019: FARGE

Til Business Awards 2019 vandt drengene fra Køge prisen for Vækstpotentiale.

I Køge arbejder ti drenge fra Karlemosen med en ambitiøs virksomhedsidé – at sætte en stopper for mangel på strøm til mobiltelefoner. Det gør de ved at tilbyde ladestationer til byens butikker, så de handlende kan oplade deres telefoner, mens de er i forretningen.

Deres høje ambitioner skinner igennem, og de har succesfuldt pitchet deres ide til virksomheder i Køge, hvor de allerede nu er i 13 butikker. På længere sigt håber de på at kunne ekspandere til flere byer. Drengene har igennem forløbet arbejdet tæt med de frivillige venturepiloter og mentorvirksomheden KPMG. Og de har med succes spredt deres budskab og virksomhedsmål gennem både lokalavisen og radioen.

”Vi har alle forskellige baggrunde, men det, der binder os sammen, er, at vi gerne vil drive virksomhed sammen. Og det gør vi nu.  Jeg kunne slet ikke forestille mig, at vores virksomhed skulle blive så stor,” fortæller Rafi.

“PRISEN FOR VÆKSTPOTENTIALE GÅR TIL FARGE!”

Business Awards 2019 markerer afslutningen på endnu en sæson for Mind Your Own Business Programmet. På den store dag blev drengenes gode indsats og udvikling af mikrovirksomhederne fejret med en prisuddeling.

En ekstern dommerkomité med erhvervsfolk, iværksættere og journalister har frivilligt engageret sig, læst om drengenes arbejde og nomineret mikrovirksomhederne til de forskellige priser.

DOMMERKOMITEENS ORD

”I år går prisen for økonomisk vækstpotentiale til en mikrovirksomhed med et spændende produkt med et stort fremtidigt vækstpotentiale.  

Mikrovirksomhedens valg af produkt komplimenterer den digitale udvikling, og drengene har formået at skabe en bæredygtig forretningsmodel, som ikke kun tilgodeser deres egen mikrovirksomhed. Med et stærkt, lokalt brand har drengene potentiale til at bide sig fast i det danske marked, hvis de spiller deres kort rigtigt.”

Tillykke til Farge og tak for samarbejdet. Vi glæder os til fortsat at skulle følge drengene på Mind Your Own Business Akademiet efter sommeren.

MIND YOUR OWN BUSINESS’ ÆRESPRIS 2019

Mind Your Own Business Æresprisen 2019 går til Farge, der har udmærket sig ved at have et højt ambitionsniveau lige fra begyndelsen. Mind Your Own Business Æresprisen 2019 går derfor til Farge.

”Mikrovirksomhedens produkt er så indlysende, at man efterfølgende sidder med en misundelig fornemmelse over, at man ikke selv fik den idé. Det er et produkt, som vi alle har brug for i løbet af dagen. Det er uden tvivl en mirkovirksomhed med et kæmpe potentiale,” vurderer dommerkomitéen.

MØD MIKROVIRKSOMHEDEN FARGE