Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:
Ny bestyrelse i Mind Your Own Business skal styrke opbakning fra erhvervslivet

Ny bestyrelse i Mind Your Own Business skal styrke opbakning fra erhvervslivet

Nyt formandskab og nye medlemmer i Mind Your Own Business’ bestyrelse skal styrke samarbejdet med erhvervslivet og fremtidssikre aktiviteter for unge drenge i udsatte boligområder i Danmark og Grønland.

Bestyrelsen i Mind Your Own Business har fået nyt formandskab og nye bestyrelsesmedlemmer. Det er Thomas Holluf Nielsen, adm. direktør i Domea.dk, der er valgt som formand, mens Flemming Jørgensen, projektchef i Coop, er ny næstformand. Derudover indgår Rie Odsbjerg Werner, adm. Direktør i TryghedsGruppen og Peter Holm, chef for samfundsansvar ved AP Pension som nye bestyrelsesmedlemmer.

Nyt formandskab i bestyrelsen

Thomas Holluf Nielsen har været med i bestyrelsen i Mind Your Own Business siden organisationen blev selvstændig i 2016. I en pressemeddelelse om den nye formandspost siger Thomas Holluf Nielsen:

”Jeg vil gerne sig tak for tilliden. Jeg er stolt og glad over valget, men først og fremmest glæder
jeg mig til at fortsætte arbejdet i Mind Your Own Business, som har en særlig plads i mit hjerte”
.

Jeg kan genkende arbejdet i Mind Your Own Business i mit arbejde med almene boliger i Domea.dk.
Vi leverer også fra menneske til menneske og er med til at gøre en forskel. Social bæredygtighed
skal tages alvorligt – det er fremtidens unge, som Mind Your Own Business er med til at forme
”.

Min erfaring med de her drenge er, at alle har noget at byde på. Nogle har bare ikke fået den
samme start eller de samme muligheder, som jeg fx har. De har brug for kærlighed med kant
og en hjælpende hånd. Den vil jeg gerne række dem
”.

I Mind Your Own Business er vi meget taknemmelige for bestyrelsesmedlemmernes store engagement i vores organisation.

Bestyrelsen i Mind Your Own Business består af gode samarbejdspartnere og erhvervsdrivende,
som alle har det til fælles, at de ser og tror på drengene og deres potentialer. Det er altafgørende,
at vi har opbakning fra erhvervslivet for, at vi fortsat kan være en stærk organisation, der når ud til så mange drenge i udsatte boligområder som muligt i både Danmark og i Grønland
”, siger Maria Kavita Nielsen, stifter og direktør i Mind Your Own Business.

 

Bestyrelsen i Mind Your Own Business

Thomas Holluf Nielsen, adm. dir. i Domea.dk (formand)
Flemming Jørgensen, projektchef i Coop (næstformand)
Sine Egede, chef for sociale formål i Bikubenfonden
Rie Odsbjerg Werner, adm. dir. i TryghedsGruppen
Peter Brun, adm. direktør i Lehmann+Brun
Stefan Haldan Vestergaard, Bygge- og Udviklingschef, ALFABO
Peter Holm, chef for samfundsansvar, AP Pension