Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Giv drenge fra udsatte boligområder en unik mulighed for at etablere en mikrovirksomhed

I Mind Your Own Business ser vi muligheder frem for begrænsninger. Vi lærer unge drenge fra udsatte boligområder at etablere og drive egen virksomhed – i tæt samarbejde med erhvervslivet og frivillige venturepiloter. Til efteråret har vi brug for dig!

Vi søger frivillige venturepiloter i København, Roskilde, Greve, Taastrup, Kokkedal, Køge, Guldborgsund, Fredericia og Nuuk. Som venturepilot bidrager du direkte med dine personlige og faglige kvalifikationer i det direkte arbejde med drengene.

Hvem søger vi?

Vi søger mennesker med en bred vifte af uddannelsesbaggrunde, aldre og erhvervserfaringer. Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du ønsker at give nogle af dine faglige kvalifikationer fra uddannelse eller erhvervslivet videre og sætte dem i spil i en praktisk kontekst.
  • Du tror på, at iværksætteri og socialt entreprenørskab som metode kan gøre en positiv forskel for unge drenge i udsatte boligområder.
  • Du er en teamplayer, der kan udvise empati og tålmodighed overfor drengene, og du forstår at indgå i et konstruktivt samarbejde med andre frivillige.
  • Du kan motivere og inspirere, også når det er svært, fordi du ønsker at skabe noget betydningsfuldt sammen med drengene.

For at vise den store impact, vi skaber har vi lavet en publikation
og en række videoportrætter, som du kan se lige her.

Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at komme tæt ind på livet af og blive en central sparringspartner for en gruppe drenge på 13 til 19 år, som ønsker at drive egen mikrovirksomhed.
  • Erfaring med at arbejde med en veldokumenteret empowerment-metode og iværksætteri.
  • Tæt samarbejde med CSR-fokuserede virksomheder og lokale boligsociale indsatser.
  • Sparring med andre engagerede venturepiloter og rådgivning fra Mind Your Own Business.

 

Hvornår starter vi?

Samarbejdet med drengene begynder i september 2020. Her vil du møde de andre frivillige i dit team, og sammen bliver I klædt på til opgaven. Herefter lærer du og de andre frivillige drengene at kende. I skal samarbejde frem til maj 2021.

Det officielle startskud på samarbejdet i mikrovirksomhederne sker i perioden fra september til oktober og faciliteres i samarbejde med store danske erhvervspartnere som konsulenthusene The Boston Consulting Group, KPMG og mange flere.

SE OGSÅ: En frivillig venturepilot fortæller

Hvad er tidsforbruget?

Du kan blive tilknyttet en mikrovirksomhed i Københavnsområdet, Kokkedal, Køge, Roskilde, Greve, Guldborgsund eller Fredericia. Du skal forvente at bruge cirka tre til fire timer om ugen, og arbejdet i mikrovirksomheden med drengene foregår én fast arbejdsdag om ugen fra cirka klokken 17 til 19.

Den resterende tid bruger du, sammen med resten af venturepilot-gruppen bestående af cirka seks til otte frivillige, til at koordinere og forberede arbejdet i mikrovirksomheden. Der kan være behov for at afsætte yderligere tid – eksempelvis op til lanceringen af et produkt eller afholdelse af et event.

Hvad er Mind Your Own Business?

Med iværksætteri som omdrejningspunkt engagerer Mind Your Own Business drenge i alderen 13 til 19 år fra udsatte boligområder i hele landet. I samarbejde med frivillige venturepiloter fra civilsamfundet og erhvervspartnere fra erhvervslivet giver vi drenge mulighed for at etablere egen mikrovirksomhed.

I arbejdet styrker drengene deres faglige og sociale kompetencer og får en stærkere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Siden 2010 har vi engageret 607 drenge til at etablere 67 mikrovirksomheder på MYOB Programmet og 87 dren­ge at videreudvikle 12 mikrovirksomheder på MYOB Akademiet.

Læs mere om rollen som venturepilot her.

BLIV VENTUREPILOT

Her kan du udfylde kontaktformularen og skrive, hvorfor du er interesseret i at samarbejde med unge drenge i alderen 13 til 19 år, så kontakter vi dig hurtigst muligt.