Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

UNGE IVÆRKSÆTTERE FEJRES TIL BUSINESS AWARDS I NUUK

I samarbejde med GrønlandsBANKEN inviterede Mind Your Own Business drengene fra mikrovirksomhederne Wenuits og Qasujaallisarta til prisfest og fejring i Nuuk.


Warning: Illegal string offset 'time' in /var/www/myob.dk/public_html/wp-content/themes/greenbrook/lib/components/meta-line.php on line 213

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/myob.dk/public_html/wp-content/themes/greenbrook/lib/components/meta-line.php on line 213

Warning: Illegal string offset 'term' in /var/www/myob.dk/public_html/wp-content/themes/greenbrook/lib/components/meta-line.php on line 219

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/myob.dk/public_html/wp-content/themes/greenbrook/lib/components/meta-line.php on line 219

Warning: Illegal string offset 'share' in /var/www/myob.dk/public_html/wp-content/themes/greenbrook/lib/components/meta-line.php on line 225

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/myob.dk/public_html/wp-content/themes/greenbrook/lib/components/meta-line.php on line 225

Nuummi Business Awards qarnerani inuusuit aallarnisaasartut persuarsiutigineqartut 

Det var spændte og nervøse drenge, som trådte ind i GrønlandsBANKENs kantine lørdag den 13. juni. Efter ni måneder med at udvikle deres helt egne mirkovirksomheder fra bunden, var tiden kommet til at præsentere deres forretningsidéer for et dommerpanel af erfarne iværksættere og erhvervsfolk.

I september etablerede to grupper unge drenge mikrovirksomhederne Qasujaallisarta og Wenuits med ambitionen om at udvikle et løbeevent og designe en hoodie. I dag er drengene nået langt med deres drømme, og den 6. juni holdt Qasujaallisarta deres første løb, og Wenuits fik solgt en stor del af deres første kollektion af hoodies.

Inspirationsoplæg fra Kimojax

Det var rapper Kim Jakobsen, også kendt som Kimojax, der var den første til at indtage scenen. Gennem sin opvækst oplevede han udfordringer i sit sociale miljø, og manglede stærke forbilleder at søge hjælp hos. På den måde minder hans baggrund meget om mange af drengenes.

Som ung fandt Kim en helt særlig styrke i sportens verden. Den hjalp ham med at finde sin indre motivation og få energien til at kæmpe for de personlige mål han siden har sat sig i livet. Den samme energi kunne han genkende i drengene og deres mikrovirksomheder. Han var meget imponeret over, hvor meget drengene havde opnået på så kort tid som iværksættere, og fortalte dem, at de kan nå rigtig langt, hvis de bliver ved med at kæmpe for deres mål.

Simon Sethsen, på 18 år og medstifter af Wenuits, fortæller at det er noget han kan genkende fra sig selv.

”Det er første gang jeg er med til at starte en mikrovirksomhed, og det er spændende og sjovt. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være med til sådan noget. Jeg har fået meget mere lyst til at vise noget, og jeg er blevet mere moden ved at være med”, fortæller Simon Sethsen.

Også Súsanna Poulsen, der er frivillig venturepilot og har samarbejdet med drengene i Qasujaallisarta siden oktober, har oplevet hvor vigtigt det er, at drengene bliver støttet i deres gode arbejde.

Det er så vigtigt, at vi investerer i vores unge mennesker, for de har så meget at byde ind med, og de har brug for os, der tror på dem”, fortæller Súsanna Poulsen.

Stor ros fra dommerkomitéen

Det var en erfaren dommerkomité, som drengene skulle præsentere deres forretningsidéer for. Dommerkomitéen bestod af Christian Keldsen, medstifter og senior partner i VisioBOX Consulting, Inooraq Brandt, direktør i Orbicon A/S og Anton M. Petersen, iværksætter og planlægger af bl.a. Tour De Nuuk og Sarfaq City Run.

Alle tre var meget imponerede over drengenes mod og opfindsomhed. Inooraq Brandt roste drengene fra Wenuits, for deres kreative navn og stærke produkt. Navnet Wenuits er en sammentrækning af det engelske ”we are inuits” (vi er inuitter), og deres logo er lavet med grønlandske symboler. Drengenes formål med trøjerne er at give deres medmennesker noget de kan holde sig varme på.

Anton Petersen, der selv er garvet løber og har stor erfaring med at arrangere løb, var især imponeret over, hvor professionelt drengene havde afholdt deres løb. Med deres motto ”mindre ballade, mere motion”, fik drengene også stor ros for at have et stærkt budskab og et godt formål med deres løb, som han er sikker på, også i fremtiden kan få mange til at løbe med.

Lige som Wenuits har drengene lagt mange tanker i deres logo, hvor Q’et i Qasujaallisarta er formet som den grønlandske tromme der sætter rytmen til musikken. Noget der også er vigtigt, især hvis man skal løbe langt.

Christian Keldsen fortalte drengene, at de med deres mikrovirksomheder havde skabt noget de virkelig kunne være stolte af. Samtidig satte han fokus på, at de nu havde opbygget et netværk, som de kan bruge i fremtiden, når de har brug for både personlig og faglig sparring.

Erhvervsmentor fra GrønlandsBANKEN, Peter Fleischer Rex, har samarbejdet med drengene én fast dag om ugen, igennem de sidste ni måneder, og kan se, hvor meget de har udviklet sig.

”Noget af det bedste er at opleve drengenes glæde ved at færdiggøre et succesfuldt projekt, og se det stærke venskab de har skabt imellem sig, hvor de er sammen udenfor arbejdsgangene også. Jeg oplever, at de har fået stor tillid til mig – som mentor og som ven. Samarbejdet med drengene, har lært mig meget om pædagogik, forståelse, tålmodighed og tillid. Det fælles mål skaber et særligt bånd”, fortæller Peter Fleischer Rex.