Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

”Det er inspirerende, at drengene har integreret deres identitet og kvarter i virksomheden”

Sådan fortæller Jesper Thomsen, direktør og medstifter af Soundboks, om mødet med drengene fra mikrovirksomheden ENVEE fra Københavns nordvest-kvarter.

Det var fem unge og meget spændte teenagedrenge, som stod og trippede for at møde direktøren fra Soundboks.

Unge iværksættere får branchespecifik og værdifuld sparring på MYOB Akademiet

Jesper og drengene udveksler tips om branding af drengenes mobilcovers.

Det var fedt at møde drengene, mærke deres gåpåmod, og se hvor langt de var kommet med deres mikrovirksomhed. De havde både brand, idéer om salg – og så havde de rent faktisk produceret et fysisk produkt, hvilket ikke er let!”, fortæller Jesper Thomsen om mødet med drengene.

Som en del af MYOB Akademiet får drengene værdifuld sparring fra virksomheder, som er førende inden for samme branche som mikrovirksomheden selv.

For kun fem år siden kastede Jesper Thomsen sig helhjertet ud i livet som iværksætter. Sammen med gymnasievennerne Hjalte Wieth og Christoffer Nyvold havde han en mission om at skabe de bedste højtalere, som kunne overleve selv de vildeste fester på Roskilde Festival. I dag har virksomheden solgt over 100.000 højtalere i 40 forskellige lande, og har kontorer i København og Los Angeles.

Jesper bliver præsenteret for ENVEEs mobilcover, og bestiller et til sin egen Iphone 11.

Jeg synes det mest inspirerende er hvordan de har integreret deres lokale identitet og kvarter ind i deres virksomhed – i både brand, fortælling og navn”, fortæller Jesper Thomsen.

Med ENVEE har drengene udviklet et 360° cover til Iphones. Mobilcoveret er sammensat af magneter, som beskytter begge sider af mobiltelefonen. Navnet ENVEE har drengene valgt, for at repræsentere deres lokale kvarter København Nordvest, i daglig tale omtalt NV.

Fra 100 idéer til den helt rigtige virksomhedsidé

Jesper Thomsen fortæller om at have startet Soundboks med to gode gymnasievenner.

ENVEE hos Soundboks, hvor drengene får gode råd om salg og branding.

Gave fra Soundboks. Drengene viser stolt deres merchandise T-shirt frem.

Ved indgangen til deres kontor, står Soundboks bøjet i neon.