Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Drenge i Fredericia udvikler produkt, som støtter naboer i at komme op og ned ad trapperne

I Korskærparken i Fredericia vil 13 teenagedrenge udvikle et trappeanlæg, der kan hjælpe gangbesværede. Efter et besøg ved XHOUSE med rådgivning fra faglærere, er drengene nu et skridt nærmere deres første produkt.

Drengene drømmer om at tage deres mikrovirksomhed til nye højder. Ud over ambitioner, gå-på-mod og viljestyrke fra drengene selv kan en portion inspiration udefra give ekstra motivation – og en god start på MYOB Akademiet. Derfor tog drengene fra mikrovirksomheden H2B-Lifted en tur til Kolding, for at teste deres produkt og besøge XHOUSE, et kreativt værksted for udvikling og produktion af prototyper.

H2B-LIFTED: drengenes første prototype til trappe-projektet

Fredericia Dagblad: Iværksættere fra Korskær vinder to priser: Idérige unge får anerkendelse for trappe-projekt

H2B-Lifted er en mikrovirksomhed stiftet af 13 drenge i alderen 15 til 18 år. Drengene kommer fra Korskærparken, og har på tæt hold set, hvor svært det kan være for gangbesværede at komme rundt. Derfor vil de udvikle et trappeanlæg, der kan hjælpe ældre og gangbesværede, samtidig med at de træner deres mobilitet.

Video: Mød drengene fra H2B-Lifted

Det var meget inspirerende at møde alle de unge mennesker, og deres engagement var dejligt at mærke,” fortæller Per Kyhe, faglærer ved XHOUSE.

SKITSE: Per Kyhe viser drengene en prototype

XHOUSE er et sted, der er åbent for alle, som elsker at udvikle og tænke ud af boksen. Her kan både privatpersoner og iværksættere få rådgivning til at udvikle et produkt, og mulighed for at producere og afprøve prototyper.

Fatjon er en af de kreative iværksættere bag mikrovirksomheden H2B-Lifted, og han var meget begejstret for besøget ved XHOUSE.

Det var et rigtig godt besøg, fordi vi fik hjælp til at udvikle vores produkt. For eksempel fortalte de os, at det i sin nuværende form var svært at gøre miljøvenligt. Primært hjalp de os med, hvad vi skulle fokusere mere på, og hvad vi skulle fokusere mindre på. Hvad der var vigtigt, og hvad der ikke var så vigtigt alligevel. Og hvis der var noget, de ikke syntes var så godt, så sagde de det, og det var vi glade for. De gav os et godt overblik,” fortæller Fatjon.

Hvis du er blevet nysgerrig på de ambitiøse drenge fra Fredericia, kan du læse mere om dem her, eller finde dem på LinkedIn.

IDEUVIKLING: Der bliver udvekslet idéer og inspiration til drengenes nye prototype

XHOUSE: Faglærer Per Kyhe byder drengene velkommen

TEST: Drengene gør klar til at afprøve deres produkt