fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Mind Your Own Business søger engageret og erfaren projektchef til videreudvikling og forankring af afdeling i Nuuk, Grønland - udvidet ansøgningsfrist

Mind Your Own Business søger en dygtig og engageret projektchef, der kan sikre den fortsatte udvikling og etablering af lokale mikrovirksomheder for unge drenge og bidrage til en bæredygtig forankring af metoden i Grønland.

Mind Your Own Business-ip Nuummi immikkoortortaani ineriartortitsisussamik ataavartitsisussamillu suliamik aqutsisumik tunniusimasumik misilittagaqarluartumillu pissarsiorpoq

OBS: Udvidet ansøgningsfrist

Mind Your Own Business søger en dygtig og engageret projektchef, der kan sikre den fortsatte udvikling og etablering af lokale mikrovirksomheder for unge drenge og bidrage til en bæredygtig forankring af metoden i Grønland.

Siden 2019 har Mind Your Own Business – med iværksætteri som omdrejningspunkt- engageret unge drenge i alderen 13 til 19 år i Nuuk. I samarbejde med frivillige venturepiloter fra civilsamfundet og erhvervspartnere fra erhvervslivet giver Mind Your Own Business drenge mulighed for at etablere egen mikrovirksomhed. I arbejdet styrker drengene deres faglige og sociale kompetencer og får en stærkere tilknytning til det omkringliggende samfund.

Ansvarsområder:

  • Ansvarlig for gennemførelse af to mikrovirksomheder om året samt MYOB Akademi aktivitet i samarbejde med projektmedarbejder ud fra Mind Your Own Business partnerskabsmodel
  • Ansvarlig for partnerskaber med erhvervsliv og kommune
  • Afholde faglige workshops for erhvervsmentorer og frivillige
  • Ansvarlig for planlægning og implementering af forankringsmodel
  • Sikre at Mind Your Own Business bliver en synlig aktør og relevant samarbejdspartner i det sociale arbejde
  • Bidrage til formidling af resultater og viden
  • Bidrage til sikring af rettidig rapportering samt løbende monitorering og dokumentation
  • Ansvarlig for systematisk erfarings- og videnopsamling
  • Bidrage til skalering flere steder i Grønland
     

Vi lægger vægt på at du:

  • Har solid erfaring fra tilsvarende stillingsniveau
  • Har praktisk erfaring indenfor projektarbejde, organisering af frivillighed og strategiske partnerskaber
  • Har stærke færdigheder ift. skriftlig fremstilling og kommunikation på både grønlandsk og dansk
  • Er initiativrig, selvstændig og proaktiv i forhold til opgaver samt skarp og struktureret i din planlægning
  • Er god til at skabe netværk, tillid og relationer og forstår at begå dig på flere niveauer


DIN PERSONLIGE PROFIL

Du trives i en travl og utraditionel hverdag. Du nyder at blive udfordret og går ikke på kompromis med kvalitet og koncept. Du er ambitiøs og arbejder struktureret og målrettet med en positiv energi. Du tror på at samarbejde og respekt for andre mennesker bidrager til positiv udvikling.

Du tager ansvar for dit arbejde med stor selvstændighed og leverer rettidige og relevante resultater i forhold til organisationens resultatmål. Du tager beslutninger baseret på faglig ekspertise og erfaring. Og du har blik for det brede strategiske perspektiv såvel som detaljerne i dit arbejde.

Du har stærke kommunikative evner og formidler komplekse problemstillinger klart, kortfattet og sikkert på flere niveauer.

Samarbejde er én af dine kernekompetencer, og du forstår at begå dig professionelt med mange interessenter og samarbejdspartnere eksternt såvel som internt.

Organisering

Stillingen er placeret i vores lokalafdeling i Nuuk, Grønland. Teamet består af dig og en projektmedarbejder. Afdelingen ledes af Mind Your Own Business´ direktør og grundlægger i Danmark, men det forventes, at du er ansvarlig for den faglige ledelse i dagligdagen med afsæt i Mind Your Own Business partnerskabsmodel. Du vil i stillingen referere til direktøren i Danmark.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn ifølge aftale. Derudover tilbydes flekstid og betalt frokostpause samt pensionsordning.
Der er ikke personalebolig tilknyttet stillingen.

Tiltrædelse /arbejdstid

Ansættelsesperiode: opstart hurtigst muligt eller pr. 1. oktober.
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Ansøgning:

Din ansøgning med CV skal være os i hænde senest mandag d. 22. august kl. 09.00 grønlandsk tid / kl. 13.00 dansk tid. Samtaler afholdes onsdag d. 24. august. Ansøgningen sendes til job@myob.dk  med mærket ”Projektchef, MYOB Grønland”.

Yderligere oplysninger

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, der rækker udover de oplysninger, der står i stillingsopslaget, eller der findes på hjemmesiden, kan du kontakte Direktør og grundlægger Maria Kavita Nielsen på +45 2611 7183.

Læs mere om Mind Your Own Business: www.myob.dk

Mind Your Own Business ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

Mind Your Own Business anmoder venligst om, at du i din ansøgning angiver, hvor du først så dette jobopslag.