fbpx
Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

(UDLØBET) Mind Your Own Business søger engageret og erfaren projektkoordinator til hovedkontoret i København

Drømmer du om at blive en del af en veletableret organisation, der hver dag arbejder for at skabe størst muligt impact for unge iværksættere i hele landet? Så er du måske den projektkoordinator, vi søger til at være med til at opstarte og udvikle mikrovirksomheder og sikre succesfulde udviklingsforløb for unge drenge fra udsatte boligområder.

Mind Your Own Business er i hastig vækst og vores strategiske udvikling omfatter udvikling af nye ydelser, international skalering og arbejde med sociale investeringer. Samtidig har vi fokus på vedvarende at styrke vores kerneopgave. Som projektkoordinator får du ansvar for egne opgaver og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med primære opgaver på MYOB Programmet.

Igennem de sidste 12 år har Mind Your Own Business taget udgangspunkt i drengenes præmisser og mødt dem med respekt og anerkendelse. Det er derfor helt essentielt, at du er en person, der ser muligheder fremfor begrænsninger. Det er afgørende, at du kan begå dig og samarbejde professionelt i mange forskellige sammenhænge og med alle vores interessenter.

Du trives i en travl og utraditionel hverdag. Du nyder at blive udfordret og går ikke på kompromis med kvalitet eller koncept og er motiveret for at arbejde med en gennemtestet metode. Du er ambitiøs, arbejder struktureret og målrettet med en positiv energi og tror på, at samarbejde og respekt for andre mennesker bidrager til positiv udvikling.

Arbejdsopgaver:

Dine primære opgaver i samarbejde med de øvrige projektkoordinatorer vil være rekruttering, uddannelse, organisering og motivation af frivillige venturepiloter og vores samarbejdspartnere. Desuden at understøtte og sikre, at mikrovirksomhederne følger de planlagte aktiviteter og nedslag i Mind Your Own Business’ årshjul.

Du får ansvaret for:

  • Relationsopbygning, idéudvikling og løbende sparring med drengene.
  • Samarbejde med de lokale samarbejdspartnere i kommuner og boligforeninger.
  • Rekruttering, uddannelse, motivering og organisering af frivillige venturepiloter i samarbejde med de øvrige projektkoordinatorer.
  • Kontakt til og inddragelse af virksomheder samt vedligeholdelse af eksisterende partnerskaber.
  • Formidling af drengenes udvikling på sociale medier.
  • Bidrage ved udarbejdelse af dokumentationsopgaver samt evaluering.
  • Tæt samarbejde med det øvrige MYOB-team.


Dine kvalifikationer:

  • Gode samarbejdsevner og evner til få samarbejde til at fungere på flere niveauer.
  • Erfaring med at arbejde projektorienteret – med respekt for deadlines.
  • Erfaring med målgruppen.
  • Erfaring med at motivere, organisere og facilitere frivillige.
  • Stærk i formidling og kommunikation – både mundtligt og skriftligt.
  • Kendskab til socialt entreprenørskab og CSR.

Der forventes en vis arbejdstidsmæssig fleksibilitet, idet der må påregnes en del aften- og weekendmøder med drengene og vores samarbejdspartnere samt en del national rejseaktivitet.

Vi tilbyder:

Du bliver en del af en innovativ, kompetent og nærværende organisation, hvor arbejdsglæden er høj.
Vi værdsætter professionalisme og arbejdsomhed – men også et godt grin. Vi værner om et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor samarbejde er afgørende. Og bliver du en del af et stort netværk på tværs af erhvervslivet, civilsamfundet og kommuner og boligorganisationer.

Løn og pension:

Løn og pension ifølge aftale, derudover tilbydes flekstid og betalt frokostpause.

Tiltrædelse, arbejdstid og sted:
1. oktober 2022. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med base på Falkoner Allé 20, 3. sal, 2000 Frederiksberg.

Ansøgning:

Din ansøgning med CV skal være os i hænde senest tirsdag d. 23. august kl. 09.00. Første samtaler afholdes fredag d. 26. august og andensamtaler tirsdag d. 30. august. Ansøgningen sendes til job@myob.dk med mærket ”PROJEKTKOORDINATOR MYOB PROGRAMMET”.

Yderligere oplysninger:

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, der rækker udover de oplysninger, der står i stillingsopslaget, eller der findes på hjemmesiden, kan du kontakte direktør og grundlægger Maria Kavita Nielsen på 2611 7183.

Læs mere om Mind Your Own Business: www.myob.dk

Mind Your Own Business ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Mind Your Own Business anmoder venligst om, at du i din ansøgning angiver, hvor du først så dette jobopslag.