Fly Flawless (Tilst)

Fly Flawless

Fly Flawless 2014-2015

Forløb: MYOB Programmet

I samarbejde med Al2bolig og mentorvirksomheden Lasertryk.

For de syv stilbevidste drenge fra Århus-forstaden, er virksomheden udviklet omkring produktion af polo t- shirts designet af drengene selv. Med navnet Fly Flawless gør drengene opmærksom på, at dårlige oplevelser i fortiden ikke må tegne billedet af fremtiden. Det handler i stedet om at tro på sig selv.

I løbet af den første tid har drengene arbejdet på at designe den perfekte polo t-shirt, der kan bringe deres budskab ud i verden. Det har krævet et tæt samarbejde med både skrædder og systue, at finde frem til et endeligt produkt, der står mål med drengenes krav om design og kvalitet. Målet er nået, og de første varer fra Fly Flawless er klar til kunderne.

For et særdeles positivt samarbejde i virksomheden og viljen til at fungere som forbilleder for andre unge fra et hårdt miljø, blev Fly Flawless hædret med Prisen for Organisation og Samarbejde ved Business Award 2015.