Mind Your Own Business er en organisation, der skaber udviklingsforløb for 13-19-årige drenge i udsatte positioner i Danmark og Grønland.
Kontakt:
Mind Your Own Business
Falkoner Alle 20, 3. sal,
2000 Frederiksberg
info@myob.dk
+45 26 11 71 83
I 2010 udviklede Mind Your Own Business en ny metode med fokus på en positiv tilgang og ressourcesyn som et værktøj til at skabe et unikt iværksætterforløb for unge drenge i udsatte boligområder.
I dag – 10 år efter – er vi begejstrede for at se, at der ikke blot er tiltro til os, men endda efterspørgsel.
På 10 år er det lykkedes os at lave udviklingsforløb, der taler til unge drenges indre motivation og giver dem et vigtigt løft i forhold til skole, uddannelse og fremtidigt arbejdsliv. En udvikling som også indirekte er med til at give et positivt løft til de boligområder de bor i.
Det har altid været ønsket om at sikre bedre vilkår for sårbare børn og unge, som har drevet Maria Kavita Nielsen, stifter og direktør i Mind Your Own Business.
Som nyuddannet socialrådgiver trådte hun ind i rollen som familierådgiver i Aarhus Kommune og arbejdede med familier, hvor børnene havde det svært. Senere arbejdede hun på et behandlingshjem for anbragte børn i København.
Det ledte til en stilling som projektleder hos Dansk Flygtningehjælp, hvor hun udviklede frivillige drenge-klubber. Dét lagde grundstenen for Mind Your Own Business, der siden 2010 har givet 513 drenge i udsatte boligområder mulighed for at arbejde med iværksætteri og styrke deres faglige og sociale kompetencer.
I dag er Mind Your Own Business vokset til flere selvstændige udviklingsprogrammer i både Danmark og Grønland. Målgruppen er unge drenge i alderen 13-21 år.
Drengene skaber deres egne mikrovirksomheder, men samarbejder undervejs med frivillige venturepiloter fra civilsamfundet, lokale samarbejdspartnere i boligområderne og tilknyttede mentorvirksomheder, der støtter drengene i at gøre deres forretningsidé til virkelighed.
Se film om mikrovirksomhederne
Ved altid at fokusere på muligheder frem for begrænsninger er idéen bag Mind Your Own Business at skabe et alternativt læringsrum for de involverede drenge. Et læringsrum med fokus på personlig og faglig kompetenceudvikling samt stærke samarbejder på tværs af fællesskaber, som kan skabe nye og innovative muligheder.
I dag er Mind Your Own Business vokset til flere selvstændige udviklingsprogrammer i både Danmark og Grønland. Målgruppen er unge drenge i alderen 13-21 år.
Drengene skaber deres egne mikrovirksomheder, men samarbejder undervejs med frivillige venturepiloter fra civilsamfundet, lokale samarbejdspartnere i boligområderne og tilknyttede mentorvirksomheder, der støtter drengene i at gøre deres forretningsidé til virkelighed.
Se film om mikrovirksomhederne
Ved altid at fokusere på muligheder frem for begrænsninger er idéen bag Mind Your Own Business at skabe et alternativt læringsrum for de involverede drenge. Et læringsrum med fokus på personlig og faglig kompetenceudvikling samt stærke samarbejder på tværs af fællesskaber, som kan skabe nye og innovative muligheder.
MIND YOUR OWN BUSINESS I TAL
648 FRIVILLIGE VENTUREPILOTER
har siden 2010 sammen med
68 ERHVERVSPARTNERE
engageret sig i over
91.000 TIMERS FRIVILLIGT ARBEJDE
som har gjort det muligt for
608 DRENGE
at etablere
67 MIKROVIRKSOMHEDER
og udvikle deres potentialer
MIND YOUR OWN BUSINESS’ METODEN
Metoden tager udgangspunkt i fire principper,
der udgør fundamentet i vores arbejde og
samarbejdsmodel:
– empowerment
– det samfundsnyttige
– den personlige udvikling og
– samarbejde med erhvervslivet
Vi tilbyder unge drenge fra udsatte boligområder
mulighed for at starte egen mikrovirksomhed.
Drengene får tilbudt sparring og nærværende
samarbejde med erhvervslivet og frivillige venturepiloter.
En ekstern effekt- og procesevaluering gennemført af Als Research viser, at drengene bliver bedre til at samarbejde, koncentrere sig om arbejdsopgaver, fremlægge og få et større ordforråd og ikke mindst får et mere positivt selvbillede og øget selvværd.
Læs mere om resultater og priser
Denne nytænkende metode har siden skabt opmærksomhed og indbragt flere priser, her iblandt Kronprinsparrets Sociale Pris 2015 for at yde en ekstraordinær indsats i socialt arbejde.
Som en lille organisation var det en stor ære at modtage Kronprinsparrets Sociale Pris, og det satte for alvor satte skub i vores udvikling.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Det år blev Mind Your Own Business en selvstændig organisation. Og med medvind i ryggen fik vi, som noget nyt i dansk fondsliv, opbakning af ikke bare en, men to stærke fonde: TrygFonden og Bikubenfonden.
Uden deres langsigtede støtte havde det ikke være muligt at opbygge det stærke fodfæste, vi som organisation har i dag.
Tidligere var det ikke kutyme, at to fonde gik sammen om at samarbejde med – og yde finansiel støtte til – den samme organisation, men i dag har billedet ændret sig.
Flere fonde synes at have fået øjnene op for værdien i at satse mere strategisk og langsigtet, når de giver støtte til projekter i civilsamfundet.
Mind Your Own Business modtager Kronprinsparrets Sociale Pris 2015. Foto: Jakob Boserup
“For os som organisation har det været afgørende at kunne indgå længerevarende samarbejder
for, at vi kan skabe varige forandringer ude i lokalsamfundene”, udtaler Maria Kavita Nielsen,
direktør i Mind Your Own Business.
I en artikel i Altinget fortæller chef for socialområdet, Sine Egede, om Bikubenfondens nye strategi om at skabe varige forandringer for udsatte unge ved at satse på færre projekter med længere levetid.
Det er en positiv udvikling som har medført, at vi i starten af 2019 endnu en gang kunne udvide vores organisation. Denne gang med et nyt samarbejde med Tuborgfondet og et nyt kontor i Nuuk, så vi nu også har fornøjelsen af at samarbejde med unge iværksættere i Grønland.
I den indeværende sæson fra oktober 2019 til maj 2020 er i alt 14 mikrovirksomheder startet på MYOB Programmet, MYOB Akademiet og MYOB Grønland.
På MYOB Programmet bliver unge drenge fra udsatte boligområder tilbudt indflydelse og ansvar for et fokuseret forløb på otte måneder, hvor de skal etablere egen virksomhed, producere eget produkt samt markedsføre og sælge det. Deres forretningstalent vil komme på prøve, de vil tilegne sig basale forretningsfærdigheder, og de vil blive udfordret i og motiveret til at tage ansvar og nå et defineret mål.
MYOB Akademiet tilbyder støtte, kompetenceudvikling og opkvalificering til de drenge, som efter at have afsluttet MYOB Programmet er motiveret for både at fortsætte den gode udvikling i deres mikrovirksomheder og udvikle deres individuelle kompetencer. I 2018 blev det udvidet med MYOB Karrierenetværket – et professionelt fællesskab, der henvender sig til alle drenge, der har deltaget på MYOB Programmet eller MYOB Akademiet.
MYOB Grønland samarbejder med drenge i alderen 13 til 21 år, som har lyst til at etablere en mikrovirksomhed. På samme måde som MYOB Programmet, bliver drengene gennem et forløb på otte måneder tilbudt et alternativt og trygt læringsrum, hvor de kan styrke deres faglige og personlige kompetencer.
Og vi glæder os til at fejre vores første runde jubilæum med jer!
Med jubilæumsåret vil vi sætte fokus på nogle af de mange resultater som vi, som organisation, takket være en fantastisk opbakning fra erhvervslivet og civilsamfundet, har opnået siden 2010.
Her på siden vil vi hver måned bringe nye historier og vidnesbyrd fra vores mange samarbejdspartnere gennem årene. Særligt glæder vi os til at dele historier fra nogle af de første drenge, som var med i Mind Your Own Business, og som i dag er blevet unge voksne mænd med store drømme for fremtiden.
Maria Kavita Nielsen, grundlægger og direktør i Mind Your Own Business
Mind Your Own Business er en organisation, der skaber udviklingsforløb for 13-19-årige drenge i udsatte positioner i Danmark og Grønland.
Kontakt:
Mind Your Own Business
Falkoner Alle 20, 3. sal,
2000 Frederiksberg
info@myob.dk
+45 26 11 71 83
Mind Your Own Business er en organisation, der skaber udviklingsforløb for 13-19-årige drenge i udsatte positioner i Danmark og Grønland.
Kontakt:
Mind Your Own Business
Falkoner Alle 20, 3. sal,
2000 Frederiksberg
info@myob.dk
+45 26 11 71 83