MYOB AKADEMIET

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

MYOB Akademiet tilbyder støtte, kompetenceudvikling og opkvalificering til de drenge, som efter at have afsluttet MYOB Programmet er motiveret for både at fortsætte den gode udvikling i deres mikrovirksomheder og udvikle deres individuelle kompetencer.

 

Et skridt op

Med fokus på både faglig og social udvikling samler MYOB Akademiet et netværk af virksomheder fra dansk erhvervsliv og frivillige venturepiloter fra civilsamfundet i en tværgående og fælles indsats. Gennem et struktureret forløb på otte måneder får drengene mulighed for sammen at styrke deres mikrovirksomheder og opkvalificere deres kompetencer i forhold til netværksopbygning, uddannelse og arbejdsmarked. 

Forløbet kickstartes med Strategy Camp i oktober, et heldagsarrangement hvor alle mikrovirksomheder på MYOB Akademiet lægger en forretningsstrategi for de kommende otte måneder. Strategy Campen afholdes i samarbejde med Implement Consulting Group

Herefter er der ugentlige arbejdsgange med venturepiloterne samt workshops med rådgivende konsulenter – såkaldte fagpiloter – fra Implement, som tilbyder mikrovirksomhederne faglig sparring og opkvalificering. Forløbet afsluttes med Graduate Camp i april hos Implement til fejring af drengenes deltagelse på MYOB Akademiet.