ADVISORY BOARD

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Mind Your Own Business stiftede i 2018 et Advisory Board bestående af unge mænd, der alle har været med til at starte en mikrovirksomhed under et MYOB forløb.

Vores Advisory Board kommer fra forskellige områder i Danmark, og de repræsenterer både unge mænd, som har fortsat arbejdet i mikrovirksomheden på egen hånd, og dem som bruger deres viden og erfaring fra tiden i Mind Your Own Business i andre sammenhænge.

Medlemmerne er alle udpeget, fordi vi tror på, at de kan være med at inspirere og rådgive os i udviklingen af fremtidige karrierefremmende aktiviteter for de nye generationer af MYOB drenge.

Vi mødes med Advisory Boardet tre-fire gange om året, og på baggrund af deres værdifulde erfaringer med iværksætteri, uddannelse og arbejde bidrager de med gode råd, indsigter og idéer til vores fortsatte udvikling.  Derudover hjælper de os med at skabe gode og konstruktive rammer for fremtidens mikrovirksomheder og aktiviteter i MYOB Karrierenetværket.

Du kan læse mere om medlemmerne i vores Advisory Board her:

HAMDAN AKRAM, STX STUDENT OG MEDEJER AF PRAQUA

Advisory Boardet er en unik mulighed for at give tilbage. Jeg bruger det jeg lærte fra min tid i Mind Your Own Business hver dag.  Jeg er blevet mere udadvendt og bedre til at kommunikere i et større fælleskab. Hvis mine erfaringer vil gavne andre, kan jeg ikke blive andet end glad.”
SHERAZ MUDASSAR, RUC-STUDERENDE I TEKSAM- OG VIRKSOMHEDSSTUDIER

Jeg vil gerne dele min erfaring og viden om det at drive en virksomhed, og hvad der gør et projekt godt. Det tror jeg kan være med til at rykke drengene i en alternativ retning, og lære dem en masse om sig selv og deres fremtidsmuligheder.”
DANIEL JAFEHVAND, CBS-STUDERENDE I ERHVERVSØKONOMI OG INFORMATIONSTEKNOLOGI

Mind Your Own Business har aktiveret et netværk for mig som jeg stadig bruger stort set hver dag. Desuden hjalp de mig med at realisere et mindset som jeg bruger på studiet og arbejdet. Som en del af Advisory Boardet håber jeg at være med til at udvikle programmer og initiativer, som forhåbentlig kan booste drengene yderligere!

MOHAMED TANOUKHI, CBS-STUDERENDE I ERHVERSØKONOMI OG PSYKOLOGI

“Det betyder meget for mig at hjælpe dem, der har hjulpet mig. Integrity-X havde ikke været muligt uden Mind Your Own Business, og alt det jeg lærte med mine venner. Det har vi bygget videre på som selvstændige, og den viden vil jeg gerne dele ud af. Det tror jeg er vigtigt.”

TOMMY TOSUN, STX STUDENT OG MEDEJER AF INTEGRITY-X

“For mig er det at være en del af Advisory Boardet vildt god erfaring, og så håber jeg også, at min egen viden om iværksætteri kan inspirere de nye generationer af MYOB-drenge, og hjælpe dem med at få øjnene op for hvor mange muligheder, der findes derude.”

HUSSEIN ALI AL-ISSA, CIVILINGENIØR OG KONSULENT HOS MEDCOM

“Gennem MYOB-forløbet fik jeg mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervslivet i en ret tidlig alder, og jeg har fået nogle gode erfaringer og værktøjer med mig i bagagen. Nu er jeg blevet en del af Advisory Boardet, fordi at jeg ønsker at give igen. Jeg håber at være med til at gøre en forskel for de unge mennesker, som vælger at tage forløbet.”