You are currently viewing GIV DRENGE FRA UDSATTE BOLIGOMRÅDER EN UNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE EN MIKROVIRKSOMHED

GIV DRENGE FRA UDSATTE BOLIGOMRÅDER EN UNIK MULIGHED FOR AT ETABLERE EN MIKROVIRKSOMHED

Vi søger frivillige venturepiloter i Fredericia, som har lyst til at bidrage med deres personlige og faglige kompetencer i det direkte arbejde med drengene.

[redblock]

BLIV VENTUREPILOT

Her kan du udfylde kontaktformularen og skrive, hvorfor du vil samarbejde drengene, så kontakter vi dig.

[/redblock]

[form id=”5460″]

Hvem søger vi?

Vi søger mennesker med en bred vifte af uddannelsesbaggrunde, aldre og erhvervserfaringer. Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Du vil give nogle af dine faglige kvalifikationer fra uddannelse eller erhvervslivet videre og sætte dem i spil i en praktisk kontekst.
  • Du tror på, at iværksætteri og socialt entreprenørskab som metode kan gøre en positiv forskel for unge drenge fra udsatte boligområder.
  • Du er en teamplayer, der kan udvise empati og tålmodighed overfor drengene, og du forstår at indgå i et konstruktivt samarbejde med andre frivillige.
  • Du kan motivere og inspirere, også når det er svært, fordi du ønsker at skabe noget betydningsfuldt sammen med drengene.

Her kan du se en række videoportrætter, der viser vores impact.

Hvad tilbyder vi?

  • Mulighed for at komme tæt ind på livet af og blive en central sparringspartner for en gruppe drenge på 13 til 19 år, som ønsker at etablere en mikrovirksomhed.
  • Erfaring med at arbejde med en veldokumenteret empowerment-metode og iværksætteri.
  • Tæt samarbejde med CSR-fokuserede virksomheder og boligsociale indsatser.
  • Sparring med andre engagerede venturepiloter og rådgivning fra Mind Your Own Business.

Hvad er tidsforbruget?

Du bliver tilknyttet en mikrovirksomhed i den by, hvor du skal være. Du skal forvente at bruge tre til fire timer om ugen, og arbejdet i mikrovirksomheden med drengene foregår én fast arbejdsdag om ugen fra cirka klokken 17 til 19.

Den resterende tid bruger du sammen med dit team på seks til otte venturepiloter til at koordinere og forberede arbejdet i mikrovirksomheden. Der kan være behov for at afsætte yderligere tid – eksempelvis op til lanceringen af et produkt eller afholdelse af et event.

Hvad er Mind Your Own Business?

Med iværksætteri som omdrejningspunkt engagerer Mind Your Own Business drenge i alderen 13 til 19 år fra udsatte boligområder i hele landet. I samarbejde med frivillige venturepiloter fra civilsamfundet og virksomheder fra erhvervslivet giver vi drenge mulighed for at etablere egen mikrovirksomhed.

I arbejdet styrker drengene deres faglige og sociale kompetencer og får en stærkere tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Siden 2010 har vi engageret 648 drenge til at etablere 80 mikrovirksomheder på MYOB Programmet og 119 dren­ge at videreudvikle 15 mikrovirksomheder på MYOB Akademiet.

Læs mere om rollen som venturepilot her.