ÉN DAG - FIRE EVENTS

Der er lagt i kakkelovnen til en yderst begivenhedsrig dag, når alle vores mikrovirksomheder i både Danmark og Grønland skal i aktion på lørdag.

24/11/22 i Nyheder

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Lørdag d. 26. november bliver den helt store ”afviklingsdag” hos Mind Your Own Business, når vi afholder arrangementer på ikke mindre end fire lokationer på samme tid.

I Hellerup skal MYOB Akademiets mikrovirksomheder til TeamBooster hos vores mangeårige samarbejdspartner Implement Consulting Group. Her står frivillige konsulenter klar til at kaste de unge iværksættere og deres venturepiloter ud i et væld af øvelser, der både skal give deltagerne indsigt og viden om gruppesammensætninger og -dynamikker og konkrete værktøjer, som kan bruges til at styrke samarbejdet i det ugentlige arbejde i mikrovirksomhederne.

For de nyopstartede mikrovirksomheder på MYOB Programmet står dagen på sæsonens største opstartsarrangement, Venture Camp. Venture Camp er den helt store strategidag, hvor de nye iværksætterspirer sammen med deres venturepiloter og mentorvirksomheder skal drømme ambitiøse drømme og skabe det strategiske fundament for sæsonen, der venter – alt sammen under kyndig ledelse af konsulenter fra henholdsvis BCG, IBM og Nalik Ventures.

Mikrovirksomhederne fra Varde, Fredericia, Slagelse, Sydhavnen, Furesø og Tingbjerg skal tilbringe dagen hos Boston Consulting Group på Kalvebod Brygge i København, der i mange år har dannet professionelle rammer for Venture Camp.

Mikrovirksomhederne tilknyttet vores nye, jyske kontor – Esbjerg, Kolding samt Viby og Frydenlund fra Århus – får fornøjelsen af besøge vores nye strategiske erhvervspartner IBM på deres danske hovedkontor i Brøndby.

Sidst men ikke mindst skal vores to mikrovirksomheder i Nuuk lægge store planer i samarbejde med vores grønlandske erhvervspartner Nalik Ventures.

Vi glæder os helt enormt meget til en begivenhedsrig dag, hvor alle sæsonens mikrovirksomheder skal i vælten.