“Det mest interessante ved besøget var nok, da vi fik en rundvisning i hele bygningen, og vi fik at vide, hvordan de arbejder i de forskellige afdelinger osv. Og vi fik rigtig meget ud af at snakke om direkte og indirekte markedsføring, da vi ikke vidste specielt meget om det på forhånd.”
Sådan siger Eyad, som er en af de fire drenge bag mikrovirksomheden MADE IN AMAGER.
Drengenes mentorvirksomhed Skandia havde i mandags inviteret drengene og deres venturepiloter på besøg til en snak om bl.a. markedsføring, og hvordan man stabler et motionsløb på benene.
Made In Amager arrangerer motionsløbet “Amagerløbet” d. 8. maj.
Tusind tak til Skandia for et rigtig godt møde!