VIDEO: Luksus Bilvask

Der er sket meget i Nykøbing Falster siden ni drenge i alderen 13-16 år sidste efterår startede deres egen mikrovirksomhed Luksus Bilvask i boligcenteret ReStart Lindholm.

Uge efter uge har drengene sammen med deres frivillige venturepiloter arbejdet hårdt på at udvikle konceptet omkring deres virksomhed og teste deres service. For at få inspiration fik drengene besøg af syv erfarne herrer fra Round Table 25 Vordingborg. Her fik drengene mulighed for på tomandshånd at fortælle om deres oplevelser i virksomheden og få gode råd til at få markedsført deres brand.

Besøg hos Radio SydhavsØerne

De travle drenge har også været forbi til en snak med Henrik Vestergaard, der er radiovært på Radio SydhavsØerne, og fortælle om deres arbejdsmetode i mikrovirksomheden, og hvad de ønsker at opnå med deres service.

Da vi spørger drengene om, hvad det er der driver dem til at arbejde i virksomheden, svarer de alle enstemmigt at det handler om at arbejde sammen med vennerne og naturligvis at give en god service til byens beboere og mange besøgende bilister.

Har du også en beskidt bil, der trænger til en forårsrengøring? Så kan du kontakte Luksus Bilvask på facebook og i perioden 1.-20. maj nyde godt at drengenes introduktions-tilbud.

Luksus Bilvask på facebook